Avl i eliteklassen

På Stutteriet lægger vi vægt på kun at avle på de heste, som vi synes har stort potentiale som rideheste, ikke mindst et godt sind. Med avlsdommernes ord har vores heste:  "meget god tölt og galop med gode bevægelser og aktion. Udstrålingen er god og vilje og sind er af virkelig god kvalitet".

Min første hest var Fluga fra Flugumyri, som jeg tog med hjem fra Island i 1987.  Fluga er stammor til avlshopperne på Stutteri Bendstrup. Fluga var en lille ivrig hest med store bevægelser og et fantastisk sind. Hendes ældste datter Kvika fra Lillesøgård blev i 2015 afkomskåret i eliteklassen og har stor betydning for min avl. Hun er en ud af kun tre danskkavlede hopper, der er elitekåret for afkom herhjemme. Mine nuværende tre avlshopper er alle efter Kvika. Læs mere om Kvikas kåring.

Avlsdommerne bedømmer Kvikas afkom. I Domsordene står bl.a.: "Kvika avler velbyggede, velproportionerede heste med især god hals, gode hove og muskelfyldt overlinie. De har meget god tölt og galop med gode bevægelser og aktion. Udstrålingen er god og vilje og sind er af virkelig god kvalitet".

Stutteri Bendstrup, Esbønderupvej 50, 3230 Græsted

Birgitta K. Gudnason